Hvem har sagt at skjorter skal stryges? Hvem har sagt at skjorter skal stryges 2? Der var engang der ikke var noget pizzaria. Et halvt pund smør og et kvart sigtebrød. Ellers var hun gået i mosen. Måske er en halv time under grillen lige lovlig meget.

Jeg er lige ved at snuble over den, stokken med det sirligt udskårne sølvhåndtag. Jeg kan ikke lade være med at samle den op og lade mine fingre glide kærtegnende over det slidte sølv. Udskæringerne på denne stok er anderledes end dem på den gamles. Og de to spidser i enden mangler. Gad vide hvem stokken tilhører? Du er ikke velkommen i dette hus. Det troede jeg, vi havde en aftale om? Jo Men eh Jeg troede.

Inde i kirken går jeg .

Storyteller på Den nye Skriveskole. Dette er en test cm. Så pludselig står jeg her i en anden stue. Stadig har jeg både skind og ben. Og de fejler jo ikke noget; benene. Mit skind har nogle skrammer, javel, lidt mange måske, men har jeg måske ikke også oplevet en del? Du kom, siden Kamma døde, ind i din pyjamas om morgenen med de bl.

Kun til opgavebesvarelser i Den nye skriveskole. Dine kys fra i går. Ned og ned går det. Taler til mig som eventyret. Om hyrdinden der danser tæt. Ud i natten flyver de. På lette skyer leger vi. Dine kys fra i går. Det er altså sandt! .

Jeg elsker at være et monster. Begyndelsen på et smukt venskab. Han er kun lige fyldt ni. Det blev hvisket lavmælt og Stakke snurrede rundt. Lod øjnene glide ud over de ventende. Låste dem fast på hviskeren og nidstirrede ham i et stykke tid. Faktisk så meget at der blev uroligt flyttet på fødder. Der blev snøftet lavt og en kløede sig utilpas på overarmen.

SAXO s Forfatterklasse 1- forår 2009. Velkommen venner, forfattere, lommeskribenter, poeter og andet godtfolk.

Jeg tror, din mor savner dig. Og din ven! Han er helt ude af den! Hvad ligner det at blive væk hele natten. Og så sammen med en fremmed mand. Unge mennesker nu om stunder. Jeg har ingen ven! Hun ser sart og sårbar ud. Du må hellere se at få noget tøj på og komme med. Dig taler vi med senere. Det sidste var henvendt til maleren, der ikke havde ytret et ord.

Mariah kigger sig tilbage en sidste gang, inden de drejer om hjørnet oppe ved asfaltvejen, dér hvor birkene skygger for udsynet, så hun ikke længere kan se huset. I sommernatten kunne det ligne et sted, hvor ingen nogen sinde havde levet. Måske har det hele bare været en drøm, eller en roman, hun har læst og levet sig dybt ind i. Et allersidste kig ned mod huset. Tænk, at græsstrå alligevel kan være så grønne.