Torsdag, marts 26, 2015. Der har hele tiden været den her vej ud og jeg er styret mod den, trukket nærmest, som mod en magnet. En af de situationer hvor jeg formår at agere ethundrede procent målrettet. Det startede i november med et møde og en drøm der fik luft under vingerne igen. Drømmen om at bo i Mexico i en længere periode. Jeg vil have den vej ud! Links til dette indlæg. Mandag, marts 16, 2015. Onsdag, marts 11, 2015. Skjulte tanker, en ø.

Tak, Deres Majestætiske fortæller. Ufattelig meget alvor, umådeligt godt sprog og utæmmelige portioner angst. Dronning af Amager plasker sit talent ud fra kollegieværelset, fra forstadsbarndom, fra psykologens samtaler, fra ture i regnen, på druk, i gruppearbejde, fra nattens mørke. Tanker, tanker, tanker. Hos Dronningen ses styrken i den anonyme blog.

Der er stille i The Westfjords. Træls type, når man kun har fem dage, men sådan er det med Island. Det gør præcis, hvad der passer den. Jeg skulle lige se, hvordan jeg så ud i mit nye outdoorsy look.

8230; på vej mod 21,1 km. Asymp; Skriv en kommentar. Den er oppe at køre, men der vil nok ske yderligere ændringer hed ad vejen.

Mine tanker uden relevans for den virkelige verden du ved sårn lidt om selvmord, sex, universet, wordfeud og alt det der. Wau sikke tiden den går. Nå jeg sagde jo for længe siden at Anders Frandsen begik selvmord med en havegrill. Nu er det så kommet frem. at Anders Frandsen begik selvmord. Jeebus jeg er en profet ind i mellem. Ellers går det meget godt. Nu hvor vi er ved profetierne skal vi så ikke lige tage en mere? Der bliver aldrig valg ever! 12 jul.

The years go fast and the days go slow. Utroligt nok har vi ikke besøgt den hypede Wulff and Konstali før nu, selvom den ligger tre minutter fra os og er ekstremt instagram-venlig med flot mad i små skåle. Vigtigst af alt - det smagte også helt forrygende; især røræggene var SÅ lækre, og måske de bedste jeg har smagt.

Han fører mig frem mellem de festglade mennesker. Trækker stolen ud for mig, så jeg kan sætte mig ned. Kysser mig på halsen, inden han sætter sig overfor mig. Jeg kan mærke mit hjerte hamre under den tynde sommerkjole. Hans blik fastholder mit, men ud af øjenkrogen skimter jeg alligevel stjålne, nysgerrige blikke. Jeg lukker øjnene et øjeblik og prøver at slappe af. Nipper til den kølige hvidvin, som tjeneren lidt forlegent har serveret for os.

Den fik da en ny plads i bunkerne. Hvis jeg er heldig at luske af med den inden barnet når at tænke sig yderligere om. For man skal jo som bekendt ikke smide guld på gaden, vel. I dette indlæg er der ikke nogen tegning.